Indkøbskurv
Kurven er tom
Menu

Domaine Vincent & Sophie Morey, Maranges 1. Cru -La Fussière, Bourgogne, Côte de Beaune

  • Alkohol: 13,50 %
  • Størrelse: 75 cl
  • Kolli: 6
  • Varenr: 1026874
Type:
Rødvin
Land:
Frankrig
Område:
Bourgogne
Distrikt:
Côte de Beaune
Vinifikation:
Modnet på træfade fra Allier, hvoraf 45% er nye.
Vincent & Sophie Moreys to parceller på 1. Cru-marken "La Fussière" er på i alt 0,50 ha. og ligger på skråningen i en højde af 240 m., i kommunen Cheilly-les-Maranges. Parcellerne vender perfekt mod sydøst, med en undergrund af ler og kalk, og er beplantet i 1983 og 1986. Efter en kritisk sortering af druerne, på et sorteringsbord efter høsten, bliver druerne 100% afstilket og skånsom mast. Mosten bliver derefter afkølet og gennemgår en macerering i 3-4 dage, for at fremme farve-, aroma- og frugtekstrakt maksimalt, før den igen varmes op til en gæringstemperatur på ca. 20 grader. Gæringen foregår på rustfrie ståltanke i 15-20 dage og vinen bliver derefter presset. Bundfældelse foregår derefter naturligt i 48 timer. Efter en malolaktisk gæring bliver vinen modnet på træfade fra Allier, hvoraf 45% er nye. Aftapningen foregår midt i november i året efter høsten. Maranges-vine er ofte på den kraftige, aromatiske side og Vincents ”La Fussière” bekræfter reglen! Farven er meget mørk og intens, med god fedme på glasset. Duften er meget frugtrig med toner af syltede kirsebær og brombær, rund og velouragtig. I smagen er vinen mere sprød, med god struktur og toner som minder mere om røde bær (hindbær, tranebær) end de let jammy-toner i duften. Man fornemmer lidt krydderier til sidst og gode, bløde tannin, som vil sikre vinen en god modning. En meget kødfuld vin.