Indkøbskurv
Kurven er tom
Menu

Henri Bourgeois, Haute Victoire - Quincy, Loire

  • Alkohol: 14,00 %
  • Størrelse: 75 cl
  • Kolli: 12
  • Varenr: 1020271
Type:
Hvidvin
Land:
Frankrig
Område:
Loire
Producent:
Druer:
100% Sauvignon Blanc
Haute Victoire er en ultraelegant, aromatisk og sprød hvidvin fra Loire, der spiller som kælne strygere i munden. Mineralsk, frugtrig, velsmagende og med den nerve og stringens, der kendetegner de bedste Sauvignon Blanc-vine fra Sancerre. Enhver der elsker disse ikoniske vine, vil forelske sig hovedkulds i denne snorlige og charmefulde Sauvignon Blanc. Quincy er et ukendt område for de fleste. Derfor kan vine herfra også excellere i kvalitet uden at blive nær så dyre, som i Sancerre. Haute Victoire kommer fra det fantastiske vinhus Henri Bourgeois, der især er kendte for deres Sauvignon Blanc-vine, som de i ti generationer har skabt til perfektion og tro mod terroiret. Bourgeois-familien kendes især fra landsbyen Chavignol i Sancerre, hvor deres vinmarker rejser sig som et amfiteater omkring byen, men familiens markbesiddelser har bredt sig og for nogle år siden fandt de denne lille perle af et område, hvor forholdene er helt perfekt til vindyrkning. Det tørre, varme klima og den sandede og grusholdige jordbund skaber her de perfekte rammer for dyrkning af netop Sauvignon Blanc. Haute Victoire er en vin i smukke lysgyldne klæder og præsenterer sig flot med delikate citrusfrugter og fine hvide blomster i bouqueten. I smagen er den frisk, livlig og rund og komplet velafbalanceret. Denne smukke hvidvin er utrolig aromatisk og byder på en flot frugt i bouqueten og en underliggende mineralitet i smagen, der bidrager til vinens exceptionelt elegante struktur. Vinen har en større fylde end den klassiske Sancerre Sauvignon Blanc, der i sin unge alder kan have en del citrussyre. Med Haute Victoire får du den umiddelbare nydelse. Her er der en indbydende moden frugtsødme båret oppe af en stringent frugtsyre med fin kompleksitet og masser af drinkibility.