Indkøbskurv
Kurven er tom
Menu

Henri Bourgeois, Sancerre - La Chapelle Augustins, Loire

  • Alkohol: 13,00 %
  • Størrelse: 75 cl
  • Kolli: 6
  • Varenr: 1018638
Type:
Hvidvin
Land:
Frankrig
Område:
Loire
Producent:
Vinifikation:
Koldgæring i rustfri ståltanke, 10% dog i egefade, efterfulgt af 8-9 måneders lagring med sit bundfald.
Henri Bourgeois enkeltmarksvin, La Chapelle des Augustins, er dyrket efter økologiske principper på en jordbund bestående af kalk- og flintestensholdig lerjord. Et fint græstæppe mellem rækkerne af vinstokke sikrer, at jorden er tilpas løs og modtagelig for nedbør. Også på denne enkeltmark udføres alt markarbejde med nænsom respekt for den unikke terrior, og et ønske om at bære typiciteten videre til forbrugeren. Druerne høstes og sorteres grundigt ved ankomsten til vineriet. Druerne presses blidt, og gærer i rustfri ståltanke ved 16-17 grader. 10% af mosten gærer dog i egefade, efterfulgt af 8-9 måneders lagring med sit bundfald inden aftapning.
Qua jordbundssammensætningen har La Chapelle des Augustins et lille snært af krudtrøg, som man normalvis forbinder med Pouilly-Fumé, men vinen byder også på en rank mineralitet og kompleksitet, modne citrusfrugter og en lang mundvandsfremkaldende syre. En fyldig Sancerre der snildt tåler op til syv års lagring fra høståret. Et gastronomisk serveringstip fra Bourgeois-familien, foruden de oplagte, er halve pærer, befriet for kærnehus, fyldt med Crottin de Chavignol gedeost, bagt 20 minutter i oven og efterfølgende serveret med friske valnødder.