Indkøbskurv
Kurven er tom
Menu

La Chapelle de Marin, Côtes du Rhône

  • Alkohol: 14,00 %
  • Størrelse: 75 cl
  • Kolli: 6
  • Varenr: 1022768
Type:
Rødvin
Land:
Frankrig
Område:
Côtes du Rhône Villages
Druer:
60% Grenache, 20% Carignan og 10% Mourvèdre
Den spændende Rhône-dal
Når der tales om vinene fra Rhône, så bliver de oftest omtalt som kommende fra enten syd eller nord. Forskellen er da også stor. Det nordlige Rhône udgør kun 10% af det samlede vinareal i regionen. Samtidig dyrkes kun ganske få druevarianter på bakkede vinmarker. Her hersker primært Syrah og Viognier, hvor det sydlige Rhône er langt større, langt fladere og med langt flere druesorter. Klimaet i syd er også anderledes end i det nordlige Rhône. Somrene i syd er varmere og vintrene mildere. Og så dyrkes der flere forskellige druesorter i det sydlige Rhône, som f.eks.: Grenache, Syrah, Mourvedre, Cinsault, Grenache Blanc m.fl.

La Chapelle de Marin
Vi er i det sydlige Rhône, blot få kilometer fra berømte Gigondas og Vacqueyras. Druerne til denne charmerende, røde Rhône kommer fra vinbonden Patrice Armands tre små parceller; La Combe d’Antide, Les Sablières og La Beraude, alle lige omkring byen, Cairanne. I denne årgang er druesammensætningen: 60% Grenache, 20% Carignan og 10% Mourvèdre. Den berømte, kølige mistralvind holder de tre druesorter fri for sygdomme, og den fattige jordbund af kalksten og sand er lige præcis, som de mere end 60 år gamle vinstokke elsker det.

Til alle de kraftige retter
På alle måder en klassisk rødvin fra det sydlige Rhône: Charmerende og herlig indbydende med varme krydderier, modne, mørke frugter og en god dybde i smagen. Den vil klare sig fortrinligt sammen med både juleanden og -gåsen, grillet oksekød eller lam og så vil den omfavne de tunge gryderetter. Server vinen ved ca. 12-14 grader.