Indkøbskurv
Kurven er tom
Menu

Maison Louis Jadot, Bouzeron, Bourgogne, Côtes Chalonnaise

  • Alkohol: 12,00 %
  • Størrelse: 75 cl
  • Kolli: 6
  • Varenr: 1025803
Type:
Hvidvin
Land:
Frankrig
Område:
Bourgogne
Distrikt:
Côte Chalonnaise
Producent:
Vinifikation:
Gæring i rustfri ståltanke. Lagring i op til 12 måneder i egefade, hvoraf 30% er nye
Den lille landsby Bouzeron i Côte Chalonnaise, vest for Rully og Chagny, producerer udelukkede vine fremstillet af Aligoté-druer. Appellationen dækker blot omkring 55 ha, og fik sin status så sent som i 1998. Aligoté har været dyrket i Bourgogne siden 1600-tallet, og druen er ofte – ganske uretfærdigt, blevet sammenlignet med Chardonnay. Sikkert af samme årsag har den i mange år været umoderne, men i de senere år er der blevet skabt en fornyet interesse for vine skabt på denne drue, og i eksemplet her, er der spændende vin i vente for den nysgerrige og åbensindede. Druerne til Louis Jadots Bouzeron vinificeres i rustfri ståltanke, og vinen lagrer efterfølgende i op til et år i franske egefade, hvoraf 30% er nye. Vinens har en sart gylden farve, og duften giver hints om modne ferskner, med underliggende ristede noter der vidner om opholdet i fade. Smagen er velstruktureret og ganske forfriskende, igen med noter af modne ferskner. Vinens syre er særligt mundvandsfremkaldende og imødekommende. Louis Jadots Bouzeron kan anbefales til alt fra aperitif, over kraftige fiskeretter til et veldækket frokostbord bestående af terriner eller charcuteri. Server den i store glas, og nyd den i tilsvarende store slurke.