Indkøbskurv
Kurven er tom
Menu

Résonance Vineyard, Chardonnay - Découverte Vineyard, Oregon, Dundee Hills

  • Alkohol: 13,50 %
  • Størrelse: 75 cl
  • Kolli: 6
  • Varenr: 1024310
Type:
Hvidvin
Land:
USA
Område:
Oregon
Distrikt:
Dundee Hills
Vinifikation:
Fadlagring i 18 måneder, seks måneder i flaske.
Louis Jadot har erhvervet sig endnu en topmark/vingård i Oregon. Hvor det i starten var Pinot Noir der for alvor fik Oregon på kortet over fremragende vinområder, så begynder Chardonnay at vise sit potentiale i området. Denne enkeltmarks Chardonnay stammer fra Découverte Vineyard i Dundee Hills. Dette bølgende landskab minder utrolig meget om Bourgogne, dog er jordbunden her mere præget af vulkanske stenarter. Druerne høstes ved håndkraft i slutningen af september inden de sorteres. Et forsigtigt pres af de små hele druer, inden mosten flyttes til franske egetræsfade, hvor vinen både gærer og lagrer. Efter ca. 18 måneder tappes vinen på flaske og frigives efter seks måneder i flasken.

Man er ikke i tvivl om, at man har stor vin i glasset. Op fra glasset vælder det med nuancer af tropisk frugt, hasselnødder, citrusskal, jasmin, fennikel og let fadkrydderi. På tungen er vinen rig og fyldig som en hvid Grand Cru Bourgogne, men samtidig holdt frisk og spændstig af en god syre og fin mineralitet. Dette er verdensklasse stor og fyldig Chardonnay, der fortjener at blive serveret i selskab med stegt eller grillet hvid fisk, gerne serveret med en rig sauce og eventuelt hasselnødder på toppen. Også et oplagt valg til kylling stegt på skindet og serveret med masser af grønt. Vinen bør serveres ved 10-12 grader og kan gemmes op til 15 år fra høståret.